Vore tilbud
Behandling skal være målrettet og tidsmæssigt afgrænset.En afhængighedssygdom er både en biologisk, psykologisk og social lidelse, uanset om det handler om alkohol, narkotika, medicin eller spil.
Ikke sjældent går den hånd i hånd med andre medicinske, psykologiske eller psykiatriske problemstillinger.
Men uanset hvilket problem, du søger rådgivning og behandling for, så forudsætter en vellykket behandling, at der tages højde for alle centrale aspekter af hver enkelts situation.
For at imødekomme behovet for en professionel, tværfaglig udredning og behandlingsrådgivning, kan vi tilbyde hjælp i hele processen fra de tidligste overvejelser til den endelige behandlingsplan bliver lagt, og behandlingen påbegyndes.
Den tværfaglige ekspertise består af psykiater, psykolog, speciallæger i almen medicin, misbrugs- & afhængighedsrådgivere samt familierådgiver.
De enkelte fagpersoner har alle mange års erfaring med arbejdet i den indledende udredningsfase såvel som i rådgivning og behandling.
For nogle fører udredningsfasen til en behandlingsplan. For andre stopper processen undervejs med rådgivning.
Under Økonomi kan du finde en oversigt over vore mest almindelige tilbud, og hvad de koster

Fontana – Hostrup Have 50,5 – 1954 Frederiksberg C