Om hash
Hash fremstilles ved, at plantens harpiks blandes med de tørrede topskud og presses sammen til hårde plader. En plade hash kan ligne en plade chokolade, men har en meget karakteristisk duft, der minder lidt om tørrede krydderurter.
Skadesvirkninger
THC opløses let i kroppens fedtvæv, hvorfra det udskilles. I hjernen findes receptorer, der er specielt modtagelige for THC. Koncentrationen af disse receptorer er højest i de områder af hjernen, der styrer vort følelsesliv, hukommelse og bevægelser. Det er mest almindeligt at ryge hash, men det kan også spises. Hash er skadeligt, lige meget på hvilken måde det indtages, og fører til:
- Nedsat opmærksomhed og hukommelse
- Nedsat reaktionsevne og øget klodsethed og dermed større risiko for uheld og ulykker
- Angst, panikanfald, paranoia
- Psykotiske symptomer
- Irritation af luftveje
- Kronisk bronkitis
- Øget risiko for cancer i luftvejene

Fontana – Hostrup Have 50,5 – 1954 Frederiksberg C