Den efterfølgende beskrivelse omkring forløbet af misbrug og afhængighed har gyldighed for alle afhængighedsskabende stoffer – alkohol, narkotika, beroligende medicin og sovemedicin (benzodiazepiner). Man plejer at tale om 3 tydelige tegn:

1. Kontroltab: Man kan ikke styre længden eller mængden af f.eks. alkoholindtagelse på trods af de negative konsekvenser og de bedste intentioner
2. Tolerance – Neurofysiologiske Mekanismer: Alle afhængighedsskabende stoffer forstyrrer (øger eller reducerer) hjernens naturlige signalstoffer, som ved nervekontakterne (synapser) formidler nerveimpulser.
   Denne påvirkning sker også i den del af hjernen, som man plejer at kalde ”belønningssystemet”. Belønningssystemets vigtigste opgave er at sikre vores overlevelse. Når vi har behov for mad, væske eller sex, oplever vi et psykisk og fysisk ubehag med rastløshed, irritabilitet og aggressivitet. Det er en tilstand, der kan bringe os til at foretage de mest grænseoverskridende handlinger. Vi vil gøre næsten hvad som helst, for at behovene bliver tilfredsstillet. Ved at spise eller drikke forsvinder ikke blot det fysiske ubehag, men der indtræder samtidigt en tilstand af psykisk velvære i form af ro og afslappethed. Det, der kendetegner alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer, er netop, at de kan aktivere belønningssystemet. Når denne aktivering finder sted, udløses der velvære, som kan stige til eufori afhængigt af, hvor kraftigt det enkelte stof påvirker systemet. Når således f. eks. alkohol har stimuleret belønningssystemet, opleves en positiv effekt, som dog snart forsvinder, og hos nogle efterfølges af ”kravet” efter en ny stimulans (”craving”). Ofte skal doseringen øges for at opnå samme effekt som tidligere (toleranceøgning). I de senere stadier kan dog ses nedsat eller ændret tolerance
3. Abstinens: Når mængden af stoffet i kroppen reduceres opleves svedeture, rysteture, forhøjet puls og blodtryk, uro, angst, rastløshed, muskelsmerter mv.